Arbejde og familie har altid fyldt rigtig meget i mit liv. Derfor var pensionisttilværelsen en helt ny start, hvor jeg pludselig fik rigtig meget tid til at lave alle de andre ting, jeg de sidste år har gået og drømt om at nå imens alderen og kroppen stadig vil være med til det.

En af de ting jeg altid har drømt om er, at komme med på jagt og opleve naturen på tæt hold imens man sidder og venter på, at dyret dukker frem i lysningen.

Jeg håber meget, at den drøm går i opfyldelse i løbet af det næste års tid. En af mine gode venner er ivrig jæger og naturfotograf – Jesper Beckmann hedder han. I efteråret 2014 var Jesper i Sverige og fotografere elge og han kom helt tæt på en rigtig flot én af slagsen. Du kan i øvrigt følge hans blog på natur-fotos.dk.

Jeg har aftalt med ham og et par andre venner, at vi næste efterår tager til Sverige sammen. Han er interesseret i at få taget nogle flotte billeder af naturen og især de store elge, som vi jo ikke har her i Danmark, mens vi andre gerne vil forsøge at få skudt ét af de prægtige dyr.

Det er en tur, jeg allerede nu glæder mig rigtig meget til. Jeg har aldrig selv været jæger, men glæder mig til at oplevet det. Vi vil derfor drage af sted en flok i efteråret 2015. Det bliver super spændende at opleve en så dygtig fotograf på tæt hold – han oplever helt sikkert naturen på en anden måde end os andre og så håber jeg naturligvis også, at det lykkes at få ram på et dyr eller to.